image
Aktivitetskalender

 

Aktivitetskalenderen er klubbens officielle kalender hvor alle aktiviteter registeres. Dette gælder for såvel faste tilbagevendende aktiviteter som aktiviteter af mere engangskarakter.
blank

Onsdagssejlads - Præmieresejr til ny båd i klubben

Tid:   13-05-2010

Onsdag d. 12. maj blev anden sejlads i dette års klubmesterskab sejlet. Denne sejlads havde 50% større deltagelse, idet Lars Johnsen nu har fået sin nyindkøbte Aphrodite 101 hjem til Rødvig! Sejladsen blev startet i tåge og meget let vind, men allerede forholdsvis kort efter start på første ben lettede tågen og vinden øgede svagt. Således fik vi en pragtfuld sejlads, hvor Ketchup kom bedst fra start og samtidig fik påført Lars Johnsens nye båd "Hvid Magi" en straf, i en tæt situation i sekunderne før startskuddet. Første ben blev kendetegnet ved en del zig-zag sejlads i vores søgen efter den netop genudlagte midtfarvandsbøje (mærke 5), som var svær at finde i tågedisen. Ketchup førte gennem første halvdel af sejladsen, men havde lidt problemer med bådhåndteringen undervejs, hvilket gav plads til at Hvid Magi kunne overhale og gøre føringen stor nok til at de kunne fuldføre straffen fra starten, og gå i mål som vindere! Ketchup tog 2. pladsen og Olivia blev fanget af vindhuller og måtte desværre tage til takke med 3. og sidstepladsen i dagens sejlads.

Dermed ønsker vi Lars tillykke med præmieresejren i den nye båd!



blank

Powered by Sitecore.