image
Aktivitetskalender

 

Aktivitetskalenderen er klubbens officielle kalender hvor alle aktiviteter registeres. Dette gælder for såvel faste tilbagevendende aktiviteter som aktiviteter af mere engangskarakter.
blank

Vindfattig, regnfuld afslutning på forårssæsonen

Tid:   22-06-2011

Denne onsdag var op/ned-bane aften, og da vejrudsigten lovede skiftende vejr, blev det besluttet at sejle 1. sejlads mellem mærkerne 1 og 4 med vindstyrke let. Da en vinddrejning var lovet omtrent når 2. sejlads skulle sejles, blev det besluttet at sejle mellem mærkerne 2 og 5 i denne sejlads. Da øgende vind var lovet, blev vindstyrke mellem valgt til 2. sejlads. Grundet den relativt svage vind, blev banen nedkortet til en enkelt gang op/ned i begge sejladser.

Dagens første sejlads blev ganske rigtigt en vindfattig affære, hvor det kom til at handle om og ramme en stor vindstribe først. Vinden døde mod slutningen af denne sejlads, og gjorde afslutningen lidt langsom.

Herefter kom regnen...

Anden sejlads lignede fra start en meeeeget lang sejlads, men som lovet af meteorologerne øgede vinden støt på krydsbenet ud mod 5'eren. I disse forhold knækkede feltet i 2 dele, så bådene kom i mål 3 af gangen i den silende regn.

Det var dermed en våd afslutning på en jævnbyrdig forårssæson, hvor intet er afgjort endnu i kampen om klubmesterskabet. Signe og Hvid Magi ligger á point, med Ketchup kort efter, så ingen kan tillade sig at slappe af når efterårssæsonen går i gang 10. august.

God sommerferie!

Se resultater på onsdagssejladssiden.



blank

Powered by Sitecore.