image
Aktivitetskalender

 

Aktivitetskalenderen er klubbens officielle kalender hvor alle aktiviteter registeres. Dette gælder for såvel faste tilbagevendende aktiviteter som aktiviteter af mere engangskarakter.
blank

Stevns Kommune: Ren strand - Ren natur

Tid:   31-05-2010

Borgere og foreninger gør rent på de stevnske strande!

Kopi af e-mail sendt fra Stevns Kommune til sejlklubben. Teksten er lagt på sejlklubbens hjemmeside efter aftale med Rolf.

  

Ren strand – Ren natur, er et samarbejde imellem Region Sjælland og pt. 10 kommuner i regionen: Faxe, Greve, Holbæk, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Roskilde, Stevns og Vordingborg. Kampagnen blev første gang afholdt i 2006 under Storstrøms Amt. Efterfølgende har Region Sjælland overtaget kampagnen. Kampagnen, er et led i Lokal Agenda 21 strategien, og har til formål at øget kvaliteten af regionens strande samt medvirket til at strandgæsterne forholder sig til, hvad det indebærer at smide affald i naturen. Frivillige grupper og foreninger foretager strandrensningsaktiviteter. Som led i Ren strand – Ren natur kampagnen afholder Stevns Kommune strandrensningsarrangementer i tæt samarbejde med lokale foreninger. Alle er velkomne til at deltage og vær med til en hyggelig dag på stranden, hvor vi sammen gør en indsats for den stevnske natur.

Aktivitet: Stranden i Rødvig
Tidspunkt: Søndag den 6. juni 2010 kl. 13.00-17.00
Sted: Stranden ved Rødvig Lystbåde- og fiskerihavn (mødested) samt Kro stranden
Alder: Alle kan deltage
Arrangør: Stevns Kommune v. Teknik og Miljø i samarbejde med bl.a. lokale grundejerforeninger i Rødvig
Kontakt: Birgitte Møller-Nielsen – Tlf. 56 57 51 44 birnie@stevns.dk
Stevns Kommune sørger for arbejdshandsker, affaldsposer samt for bortskaffelse af affaldet

I forbindelse med kampganen har Regionen fået lavet en affaldsudstilling. Affald smidt i naturen, er et stadig stigende problem – både som en belastning af miljøet og en post som koster skatteborgerne dyrt. Udstillingen består at seks enkeltstående søjler med seks forskellige stykker affald indstøbt i plexiglas. Hver pæl har påtrykt en tekst med en kort information om affaldets nedbrydningstid. Udstillingen er udført af kunstneren Anne Elmer. Udstillingen vil bestå af en informationstavle og seks pæle. Hver pæl bærer en acryl-klods, hvori der er indstøbt henholdsvis et æbleskrog, et cigaretskod, et stykke tyggegummi, et stykke ispapir, en sodavandsdåse, og et glasskår. På pælene sættes et lille skilt, der fortæller, hvor lang tid naturen er om at nedbryde den enkelte type skrald.

Udstillingen kan i 2010 ses fra søndag den 6. juni til den 16. juli på stranden i Rødvig (ved fiskerihavnen).

For mere info se kommunens hjemmeside: http://www.stevns.dk/page5319.aspx

Med venlig hilsen
Birgitte Møller-Nielsen
Projekt koordinator Teknik & Miljø
Stevns Kommune
birnie@stevns.dk
Hovedgaden 46     Telefon: +45 56 57 51 44
DK-4652 Hårlev     Fax: +45 56 57 57 59 
                           Mobil: +45 28 11 72 38


http://www.stevns.dk - Klima & Energi



blank

Powered by Sitecore.