image
Aktivitetskalender

 

Aktivitetskalenderen er klubbens officielle kalender hvor alle aktiviteter registeres. Dette gælder for såvel faste tilbagevendende aktiviteter som aktiviteter af mere engangskarakter.
blank

Klubben har fået ny hjemmeside!

Tid:   12-04-2010

Vi har længe ønsket os en ny og mere aktiv hjemmeside. Vi har den nu endelig klar!

 

Hvor har vi hjemmesiden fra?

Sejlklubben har i de senere år haft en ikke særlig aktiv hjemmeside. For at give siden en ny start, med et nyt friskere design, har vi været på jagt efter en løsning der kunne erstatte den gamle side. Vi blev for ca. 1 år siden opmærksom på, at der også findes en ganske billig hjemmeside-løsning for klubber. Det er udviklet til foreninger og klubber under DIF. 

Da det så ud til at opfylde vores behov og krav til en aktiv hjemmeside, bestilte vi straks abonnement på den løsning, fordi vi mente det opfyldte vores krav til en fornyelse med nyt design og flere funktionaliteter i forhold til det gamle site.

Vi blev dog bremset af, at DIF's hovedbestyrelse besluttede, at DIF i fremtiden ikke skulle bruge midler på at IT-servicere de enkelte klubber, men kun specialforbundene, på grund af reducerede indtægter fra TIPS-midlerne. Heldigvis lykkedes det i løbet af efteråret for DIF at lave kontrakt med firmaer, som har overtaget udvikling og servicering af henholdsvis Foreningspakken (økonomi-systemet) som Sitecore Foundry (hjemmeside-systemet).


 

Begrænsede muligheder for individuelt spræl

"Sitecore Foundry"- hjemmeside er et såkaldt CMS (content management system). Det er bygget op i en konstruktion med moduler til foreskellige designs og funktioner, som ligger i bestemte standarder, rammer, skrifttyper osv., og det er ikke muligt at lave individuelt "spræl" uden for rammerne. Til gengæld er funktionaliteterne vel gennemtænkt, og det er lavet meget brugervenligt og nemt og hurtigt at arbejde med. Der kræves ikke særlige forudsætninger for webmaster - dog er det en fordel at være kendt med at arbejde med hjemmesider på almindeligt brugerniveau. Pentia A/S, som er den nye udbyder af Sitecore Foundry, har påtaget sig, foruden drift og servicering, også løbende at videreudvikle sitet.

 

Vi har nu hjemmesiden så meget færdig, at vi har valgt at offentliggøre den. Dette til trods for at der stadig er enkelte detaljer som mangler at blive færdiggjort. Som medlem kan man selv bidrage til at styrke hjemmesiden, ved at komme med reultater, turberetninger og andre festlige indslag!

 

Vi håber hermed at i medlemmer vil tage godt imod den nye side, og bruge den aktivt fremover!

 

Webmaster og bestyrelsen



blank

Powered by Sitecore.