Klubmesterskab 2008Årets klubmesterskab blev et close-up race uden lige!
Efter 15 sejladser var stillingen mellem de to førende både, ”Tilde” med Henning Danry og ”Lille Marie” med Kristian Olsen som skippere, så tæt, at den af de to både der kom først i den 16. og sidste sejlads ville være vinder af årets mesterskab.
Den sidste sejlads blev en dramatisk match race, der med TO sekunders margin i Kristians favør gjorde ”Lille Marie” til klubmester for tredje gang i træk.
Når man betænker at den samlede sejltid gennem mesterskabets 16 sejladser var 57.662 sek. SÅ KUNNE DET IKKE VÆRE MERE TÆT!
Tillykke til Kristian, Lars, Søren & Jens… Alle med efternavnet ”Olsen”.
Klubmesterskabsserien bød på mange spændende sejladser blandt de fire førende både, hvorimod spændingen var til at overse længere nede i feltet, idet det gennemsnitlige deltagerantal over hele sæsonen var sølle 4,5 båd. Dette til trods for at vi sidste år indførte ”Rødvig rating”, et strafsystem for de hurtigste både, der skulle gøre det nemmere at vinde en sejlads, selvom man ikke sejlede i en ”Racer”.
Det var dog glædeligt at se klubbens Yngling deltage i den sidste 1/3 af serien, optimistisk sejlet af Lasse & Søren Jensen.
Den samlede resultat efter 16 sejladser (2 dårligste fratrukket) blev:
Lille Marie 40,1 point
Tilde 40,4 -
Ketchup 60,5 -
Bifrost 92,1 -
Plump 116,4 -
Yngling 123,7 -
Amanda 127,5 -
Olivia 140,0 -
Der er givet point efter bonuspointsystemet også kaldet det olympiske system.
/ Jørn Bond
|