image
image

Klubbens joller og skolebåd

Klubben råder over:

Optimistjoller

Optimistjollen er konstrueret i 1948 af Clark Mills, USA. Jollen er en lille sænkekølsjolle med ideelle egenskaber som begynderbåd for ét barn. Optimistjollen er bygget i glasfiber på knækspant med spejlgat og pramstævn. Den er åben og synkefri.

Længden er 2,31 m, bredden er 1,13 m, dybgangen uden sværd er ca. 0,1 m og jollens vægt er ca. 36 kg.

Sprydriggen omfatter storsejl på bom (3,5 m²).

Splash-joller

Splash - den perfekte båd efter Optimisten.

Splashen er lavet for sejlere som er blevet for tunge til Optimisten, men for unge og lette for E-jolle, Laser og lignende klasser.
Når din vægt er 48 kg eller mere kan du uden problem starte med at sejle Splash og deltage i internationale sejladser indtil du fylder 19 år.
Splash er en jolle med meget gode sejlegenskaber let at håndterer og let at manøvrer. Cockpittet er bredt og dybt, bommen sidder i god højde og er let at komme under ved vendinger.

Specifikationer:

Længde 

3,55 m. 

Bredde

1,30 m.

Dybdegang 

0,72 m.

Vægt

 55 kg.

Sejl

 5,5 kvm.

Materiale

 Glasfiber


RS Feva XL joller

Med en vægt på kun 63 kg. er den nem at håndtere for sejlerne. Med en længde på små 4 m, det store cockpit og en relativ høj bom er der rigelig plads til to juniorer eller 1 voksen og et barn.
Godkendt af Dansk Sejlunion som ”2-personers juniorjollen” er Feva’en nu en del af DS/Torm’s GrandPrix serie og en dansk klasseorganisation er etableret. Siden 2006 har jollen været ISAF International Class og der afvikles årlige EM og VM stævner.

Specifikationer:

Længde

3,60 m.

Bredde

1,40 m.

Vægt (skrog)

63 kg.

Storsejl

 6,5 kvm.

Fok

 2,1 kvm.

Genakker

7,0 kvm.

Yngling

En Yngling er en sejlbåd, som det Internationale Yngling Forbund kalder en “indforstået krydsning mellem en planende jolle og en kølbåd”. Det er også en lillesøster til Solingen.
Den blev designet i 1967 af Jan Herman Linge. I maj 1979 blev den en international klasse. Linge ville bygge en kølbåd til sin søn, derfor blev den kaldt “Yngling.”
Ynglingen er designet til at sejle med to eller tre besætningsmedlemmer, der tilsammen har en kropsvægt på op til 225 kg. Klassereglerne siger, at en Yngling med fuld besætning skal kunne flyde, selvom den er fyldt med vand.
Ynglingen har et storsejl, en fok og en spiler. I forhold til de fleste joller som f.eks. Laseren, har Ynglingen meget mere trim og kæntrer kun sjældent, hvilket gør den til en “venlig” båd. Den er blevet valgt som kølbåd for kvinder til OL i 2004 og 2008.

Specifikationer:

Besætning 2 eller 3 mand
Længde 6350 mm
Længde (vandlinie) 4700 mm
Bredde 1730 mm
Dybgang 1050 mm
Skrogvægt 645 kg
Sejlareal 14,0 m²
LYS 1,01

Opdateret  13-04-2010 /  af  kloeverbyerne\admin